I mere end 40 år har vi været specialiseret i indramning og vi tilbyder mere end 500 forskellige rammeprofiler. Alle profiler er til at se og røre i butikken, så man kan komme ind med sit billede og prøve de forskellige rammetyper af.

Vi laver alt efter mål både rammer i træ eller aluminium, men også opspænding af lærreder, opklæbning på foamboard samt spejle, bliver skåret i præcis den størrelse der ønskes.

Vi er stolte af vores faglige ekspertise og står altid klar til at give den rette vejledning. Herunder kan du læse mere om hvordan indramning gøres bedst.

Her kan du læse mere om mulighederne for indramning, når du ser dette symbol infomationbetyder det at der er en forklaring. Hold musen over symbolet til forklaringen kommer frem. Eller slå op i vores “ORDBOG” hvor alle vores begreber er beskrevet.

Udover at lave rammer efter mål, har vi i butikken alu./træ rammer i faste standard mål. Disse er i typiske plakatstørrelser, som kan ses nederst her på siden.

Reprodution og plakater

Rammen:
Det anbefales, at man opklæber en plakat på karton, så man undgår at plakaten “buler” under glasset. Der kan bruges både trærammer og aluminiumsrammer til indramning. Alle rammer kan speciallaves, så de passer til plakatens mål. Der findes dog standardrammer i aluminium (mat sølv, blank sølv og mat sort), som passer til de mest normale plakatstørrelser. Ved meget store plakater skal trærammer være forholdsvis bred for at bære glasset. Hvis man ønsker en smal ramme til et stort billede, skal der bruges en aluminiumsramme, da de er skruet sammen i hjørnerne.

Glasset:
Der findes forskellige typer glas (klar, refleksfrit, museum, museum med uv og klar med uv-glas), acryl og laminering som alle kan bruges til indramning af plakater. De forskellige muligheder afhænger af typen af plakat og motivets udseende.

Finish:
Man kan også bruge passe-partoutPasse-partout til at fremhæve et motiv eller opsætte det med en hvid eller farvet kant.

Fotografier

Rammen:
Der kan bruges både trærammer og aluminiumsrammer til indramning. Alle rammer kan speciallaves, så de passer til fotografiets mål, men der findes standardrammer i aluminium (mat sølv, blank sølv og mat sort), og i små størrelser også i træ (fotorammer i guld, sølv, sort og hvid), som passer til de mest normale størrelser. Ved store fotografier skal trærammer være forholdsvis brede for at bære glasset. Hvis man ønsker en smal ramme til et stort billede, skal man bruge en aluminiumsramme, da de er skruet sammen i hjørnerne, og derfor kan laves tyndere.

Glasset:
Det kan anbefales ved blanke fotografier, at man bruger et omvendt refleksfrit glas, så man undgår “søer”. De fremkommer ved at et blankt glas berører den blanke overflade på fotografiet. Man kan også bruge et passe-partout, som automatisk lægger luft mellem glas og motiv. Mange gange giver det også et flot resultat at bruge refleksfrit glas til sort/hvid billeder. Fotografier kan indrammes både med træ- og aluminiumsrammer.

Finish:
Som nævnt kan også bruge passe-partout, endda med stor fordel, til at fremhæve et motiv eller opsætte det med en hvid eller farvet kant.

Litografier og grafik

Rammen:
Det er vigtigt at indramningen af et litografi sker i et syrefrit/ph-neutralt miljø. Det vil sige, at det ark karton som litografiet ligger på, er syrefrit/ph-neutralt. Ydermere anbefales det at indramme litografiet med passe-partout, så det ikke kommer i berøring med glasset og det fremhæver også motivet flot. Hvis billedet er lavet på et flot håndgjort eller andet særligt papir, kan man indramme det med en akvarieramme. En akvarieramme er en specialramme, hvor billedet ligger i bunden af en høj ramme med en ca. 1-3 cm afstand til glasset. Det vil typisk være sat op på en baggrund, så man kan se papirets kant, og derved fremhæve den. Billeder af en vis værdi må man aldrig skære i eller opklæbe, da de derved mister meget af værdien. Litografier/grafik kan indrammes både med træ- og aluminiumsrammer.

Glasset:
Til grafik og litografier anbefales almindeligt glas. Hvis billedet har en høj værdi eller stor affektionsværdi, kan man med fordel bruge glas med UV-beskyttelse, som beskytter motivet mod den ultraviolette stråling fra sollyse, der med tiden kan blege motivets farver. Til meget dyre motiver kan man også bruge museumsglas, der er en særlig klar form for glas, der lader så mange af farver igennem som overhovedet muligt.

Finish:
Som nævnt kan man med stor fordel bruge passe-partout til at fremhæve motivet med en hvid eller farvet kant, og til at beskytte det mod berøring med glasset. Ønsker man at synliggøre papirets kant, som ofte kan være en væsentlig del af motivet, kan man opsætte det på en hvid eller en farvet baggrund, så der kommer en kant mellem motivets kant og rammen. Akvarierammen fremhæver dette yderligere ved at skabe luft og rum omkring motivet.

Malerier

Rammen:
Malerier på lærred indrammes ofte i en svæveramme. Det giver en god lethed til maleriet, at det “svæver” frit i rammen. Hvis man ønsker en ramme, som går ind over maleriets kant, skal rammen have en vis dybde for at kunne rumme maleriet. Dette kaldes en falsramme. Ved ældre malerier er det som regel pænest med en falsramme. Det er en forudsætning for indramningen, at maleriet er opspændt på en blindramme for at kunne indrammes, og at maleriet er i vinkel/lige. Man kan også hænge malerier op uden ramme, men så skal opspændingen have en stiver eller et kryds bagpå, for at det ikke bliver skævt. Malerier indrammes hovedsagligt med trærammer. Er dit billede ikke spændt op på en blindramme, starter vi med at gøre det.

Finish:
I svæverammer kan man se maleriets kant, der er bukket om blindrammen. Hvis ikke den er bemalet, kan den nogle gange være mindre pæn. I det tilfælde kan man sætte kanttape i enten sort eller hvidt rundt på kanten.

Ordbogen

Rammer

Svæverammer bruges til indramning af malerier. Der findes forskellige farver og størrelser, alt efter hvor bredt lærredet er og hvilken farve der passer. Svæverammen placeres mellem 0,5- 1cm fra maleriets kant.

Trærammer findes i et utal af varianter og kan bruges til alle typer billeder. De er typisk bygget af en hård kerne (ramin) eller blød kerne og derefter malet, bejdset eller finér belagt. Trærammen bruges i dag til ca. 70% af alle indramninger.

Aluminiumsrammer er som regel enkle og diskrete. Der findes dog også flere spændende og bredere profiler i aluminium. Hvis man har et billede, som er meget stort, er alu-rammen et godt valg, da den er meget solid. Alu-rammer er også meget lette at skille ad, hvis man vil skifte motivet ud.

Hvis du har et lærred, som ikke er spændt op, kan du komme ind med det og vi spænder det op på en blindramme. Hvis der ikke skal ramme på og det er et større billede, anbefaler vi at blindrammen får en stiver eller et kryds bag på for at stabilisere maleriet.

Passe-partout består af et syrefrit ark karton med hvid eller sort kerne. I kartonet skæres et rektangulært/kvadratisk hul, hvori billedet isættes. Det findes i mange farvevariationer og i flere tykkelser. Passe-partout bruges til at fremhæve et billede eller beskytte det mod glasset, hvis overfladen på billedet er trykfølsomt.

Hvis et billede er lavet på et flot håndgjort eller andet særligt papir, kan man indramme det med en akvarieramme. En akvarieramme er en specialramme, hvor billedet ligger i bunden af en høj ramme med en ca. 1-3cm afstand til glasset. Det vil typisk være sat op på en baggrund, så man kan se papirets kant, og derved fremhæve den.

Glas

Klart glas vælges til de fleste motiver, da det giver et flot og levende udtryk. Klart glas reflekterer dog lyset og især meget mørke billeder vil have en smule spejl effekt. 3mm glas bruges kun til meget store billeder, og er meget tungt.

Acryl bruges hovedsageligt til meget store indramninger, da det gør billedet betydeligt lettere. Hvis billedet skal hænge i et børneværelse eller på et udsat sted er acryl også godt, da det ikke splintrer, hvis det falder ned. Rent visuelt har den det samme refleks som alm. glas.

Acryl er med UV-filter, som beskytter billedet mod UV-stråler.

Denne type glas er anti-reflekterende og er mat i overfladen. Refleksfrit glas tager ca. 15% af farverne og kan gøre billedet lidt fladt. Man vælger typisk refleksfrit glas, hvis billedet skal hænge et sted, hvor der er meget direkte lys. Man kan også med fordel vælge refleksfrit glas til sort/hvid fotos, da det fremhæver fotoet.

Denne type glas er anti-reflekterende og er lidt mat i overfladen. Super refleksfri glas er refleksfri men uden at dæmpe farverne i billedet. Man vælger typisk super refleksfrit glas, hvis billedet skal hænge et sted, hvor der er meget direkte lys eller hvis billedet har kraftige farver samt tydeligt markeret afgrænsninger. Man kan også med fordel vælge super refleksfrit glas til sort/hvid fotos, da det fremhæver fotoet.

Dette glas tager det bedste fra almindelig og refleksfrit glas. Samme flotte og levende udtryk men uden generende reflektioner. Bruges dog mest til billeder af en vis værdi eller med affektionsværdi, da museumsglas koster væsentlig mere end almindelig glas.

Museumsglas er med UV-filter, som beskytter billedet mod UV-stråler.

Kan bruges både med og uden ramme. Laves som specialmål. Til meget store størrelser bruges 4 mm. Hvis spejlet skal bruges uden ramme på en ru væg eller på badeværelse bruges et dobbelt spejl.

Hvis spejlet eller glasset skal bruges uden ramme, anbefales det at få kanten slebet/poleret for at man ikke skærer sig og så man opnår en pænere kant.

Diverse

Opklæbning vil sige at plakaten bliver fuldlimet på et ark syrefri bagbeklædning. Som regel er det plakater som bliver opklæbet og dette gør man for at undgå at plakaten skal krølle. Der vil dog være en mindre risiko for at plakaten kan få nogle folder i opklæbningsprocessen. Det gælder dog mest gamle og sarte plakater.

Foamboard er en form for plade, hvor der er ‘skum’ i midten af to tynde karton plader. Bruges meget til landkort, da man kan stikke nåle i det. Kan også bruges til opklæbning af plakater.

I stedet for at gå helt tæt til motiv kan man få sat sit motiv op på en baggrundsfarve, så den får en kant hele vejen rundt. Dette karton er PH-neutral. Fås i et utal af farver.

Laminering er en folie som limes over plakaten og dette kan erstatte glasset. Kan give et meget flot visuelt udtryk uden reflektioner. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være meget små luftbobler under folien, så på billeder med meget store og rene farveflader kan dette anes.